
Masterclass i arabisk musik med professor Taiseer Elias fra Jerusalem Music Academy
Goldschmidts Musikakademi får besøg af professor Teiseer Elias til workshop og masterclass i arabisk musik. Arrangementet foregår i Guldsalen på musikskolen og er åbent for alle.
Professor Taiseer Elias er leder af Institut for Østlig Musik på Jerusalem Music Academy, som han grundlagde for sytten år siden. Han er komponist, oud- og violinist og underviser i disse instrumenter samt musikteori. Han underviser også i musik på Haifa Universitet og var professor i musikvidenskab på Bar Ilan Universitet.
Han er dirigent for det første orkester for klassisk arabisk musik i Israel og det israelske andalusiske orkester i Ashod samt det arabisk-jødiske orkester. Professor Elias har samarbejdet med anerkendte musikere som Paco De Lucia, Izik Stern, Hari Prasad Chuarsia, Ravi Shankar og Itzhak Perlman og har optrådt som solist med de bedste orkestre i regionen og internationalt.
Han arbejder for at opbygge samarbejde mellem jøder og arabere inden for musikfeltet og for at etablere jødisk-arabiske musikgrupper og fremme vestlige komponisters reference til arabisk musiktradition. Han arbejder i øjeblikket på at etablere et “Forskningscenter for arabisk-østlig musik” ved Haifa Universitet, som vil bidrage til at udforske og formulere den latente regelmæssighed i arabisk musik og til at belyse dens forenende elementer med andre østlige og vestlige musikkulturer.