Sammenfatning (summary)

Goldschmidts Musikakademi (GMA) er en privat musikskole, som tilbyder gratis sang- og musikundervisning for børn og unge med særligt fokus på dem, der af økonomiske eller sociale årsager ikke har adgang til anden musikundervisning.

Goldschmidts Musikakademi ønsker at give gratis musikundervisning til så mange børn og unge som muligt med særligt fokus på dem, som ellers ikke får chancen.

Drivkraften på Goldschmidts Musikakademi er, ifølge deres hjemmeside, engagement og et ønske om at give hver enkelt elev så meget som muligt med, såvel fagligt som socialt. »Ud af musikken vokser et forpligtende og tryghedsskabende fællesskab på tværs af religiøse, kulturelle og etniske forskelle og potentielle konfliktområder. Det løfter den enkelte elev og giver kompetencer, som man kan bruge også efter sin tid på musikakademiet, og det bereder grunden for et samfund med færre konflikter: For at skabe fred må man holde fred, og for at holde fred må man lære hinanden at kende.«

 

Formålet med undersøgelsen er, i rammen af Goldschmidts Musikakademis særlige tilbud, at undersøge betydningen af mødet med musikken og den aktive deltagelse i musik for børn, som typisk ellers ikke ville have mulighed for at deltage i frivillig musikundervisning samt hvilken betydning den aktive deltagelse i musik og det at lære at spille et instrument har for denne børnegruppe.

Undersøgelsens design er baseret på at undersøge børns oplevede værdier og betydningen heraf for børnenes nære kontekst sammenholdt med den gennemførte undervisning. Der er indgået 50 elever og 12 lærere i undersøgelsen som omfatter observationer og interviews, lærervurderinger af undervisningen, samt interviews med lærere og ledelse.

Der er gennemført observation af undervisningen med alle elever som indgår i undersøgelsen – såvel soloundervisning som gruppe-undervisning og sammenspil. Dette efterfølges af et interview, hvor vi spørger ind til hvad deltagelsen i musik og musikalske fællesskaber har for betydning for dem.

På det didaktiske niveau har lærerne udarbejdet elevbeskrivelser ved begyndelsen af undersøgelsesperioden (baseline) og efterfølgende igen efter seks til ni måneder (endline). Endelig er der gennemført fokusgruppeinterviews med hhv. lærere og ledelse. Det omfattende datamateriale er efterfølgende analyseret med kvalitative og kvantitative analyse. Resultaterne heraf behandles samlet i en række centrale temaer, hvor undersøgelsesdata desuden sammenholdes og perspektiveres med relevant teori.

Det er centralt her at give børnene og de unge en stemme, og se deres værdiperspektiv som betydningsfuldt, og dermed anerkende musikkens betydning som oplevet i et første persons perspektiv og ikke, som så ofte, begrænset til hvad musikken er god for noget andet.

 

Undersøgelsen inddrager overordnet fire dimensioner for oplevet værdi udviklet i tidligere forskning: Glæde, fællesskab, meningsfuldhed og mestring. Desuden spørges til betydning for familien.

Der er generelt tale om yderst positive vurderinger fra eleverne som kan sammenfattes som følger: Eleverne oplever en høj grad af glæde, fællesskab og mestring ved deres deltagelse på GMA.

Eleverne giver udtryk for at de bliver glade af musik, og af at frembringe musik, samt at man kan gøre andre glade med musik. Musikken giver glæde som energi eller ro. Glæde ved musikken kan desuden opstå i forbindelse med en oplevelse af flow og fordybelse, ofte i forbindelse med sammenspil. Mere end 80% af eleverne vurderer ‘glæde’ på højeste og næsthøjeste trin (4 og 5 på skalaen).

Eleverne giver udtryk for, at det betyder meget at lave musik sammen med andre, at have andre og venner at dele det med og få nye venner. Fællesskab vurderes endnu højere end glæde med 84% på de to højeste trin.

En vigtig værdi for eleverne er at være god til noget med musik, at mestre. Mestring ses også som udtryk for engagement og en positiv selvfølelse og omfatter den gode præstation. Det område der har det højeste gennemsnit er mestring. Fordelingskurven her er endnu stærkere »højrevendt« dvs der er en endnu større andel der er placeret på højeste og næsthøjeste trin nemlig hele 90%.

Eleverne oplever meningsfuldhed som musikalsk forestilling og narrativitet, meningsfuldhed ved at blive følelsesmæssigt rørt og ved at udtrykke følelser musikalsk. Resultaterne tyder på, at der er individuelle forskelle i, hvordan musikalsk meningsfuldhed opleves, hvilket kan have relation til både alder og undervisning.

For en stor del af eleverne har deres deltagelse i musikundervisning stor betydning for deres forældre, og de nyder stor opbakning og motivation hjemmefra. Opbakning og motivation hjemmefra hænger ofte sammen med familiernes værdisæt og musikkultur.

 

Undervisningen på GMA omfatter instrumentundervisning på darbuka, trommer, el-bas, guitar, saz, klaver, cello, violin, bratsch, trompet, saxofon, tværfløjte, klarinet, harmonika/accordeon og kor samt forskellige ensembleformer. Disse undervises af lærere med forskellig undervisningstraditioner og instrument-specifikke traditioner.

Der optræder på GMA en række forskellige musikdidaktiske genrer, som relaterer til hhv. den klassiske tradition, den rytmiske tradition, folkemusik / worldmusic og kor. De samlede tendenser for de forskellige didaktiske genrer som fremstår i GMA’s undervisningspraksis peger generelt på at de hver især har værdier og muligheder, men at disse er forskellige og på forskellig måde bidrager til Goldsmidts Musikakademi’s formål og målsætninger.

 

Der viser sig hermed en række centrale spørgsmål, som har ledt til en teoretisk analyse, der på den ene side belyser værdier i den aktuelle praksis, og på den anden side tydeliggør potentialer for den fremtidige udvikling. Disse spørgsmål vedrører:

1. Elevernes muligheder for kulturelle møder i rammen af GMA
2. Undervisningens indhold og form som del af en interkulturel musikpædagogisk praksis.
3. Elevernes muligheder for at være aktive medskabere af deres egen kultur og fællesskaber.
4. Muligheden for møder mellem forskellige undervisningstraditioner og musikkulturer som del af institutionens interkulturelle praksis.

Resultater af den teoretiske analyse for de fire spørgsmål følger her: Flerkulturel undervisning i musik kan ses som et svar på at sikre lige adgang til og deltagelse i for alle til musik. UNESCO’s retningslinjer for interkulturel undervisning (UNESCO 2006) peger på at interkulturel undervisning, som fremmer dialog mellem elever fra forskellige kulturer, trosretninger og religioner, kan være en vigtig og meningsfuld måde at bidrage til bæredygtige og tolerante samfund på, og skelner mellem en multikulturel og en interkulturel tilgang.

 

I musikundervisning kan vi skelne mellem a) multikulturel musik-undervisning, hvor fokus er på muligheder for forskelligartede musikformer, repertoire og undervisningstilgange, som sikrer en mangfoldighed og forskelligartede muligheder for deltagelse ud fra kulturel forskellighed og b) interkulturel musikundervisning som en aktiv sameksistens i et dialogisk rum hvor forskellighed ses som en ressource med interkulturelle møder, som bygger bro og skaber synteser.

Den bærende vision på GMA fremstår, med en overførsel af idegrundlaget i Middle East Peace Orchestra, som en interkulturel vision som udmøntes i en variation af muligheder for kulturmøder, som tilsammen udgør det interkulturelle potentiale. Børnene skal desuden, i en multikulturel forståelse, have mulighed for at spejle sig selv og deres kulturelle baggrunde og traditioner i skolens indhold.

Den multi-kulturelle tilgang kan forstås som inkluderende strategi i forhold til adgang (access) for alle, mens den interkulturelle tilgang kan forstås som inkluderende strategi i forhold til deltagelse (participation) i fællesskabet.

 

I rammen af en interkulturel musikpædagogisk praksis har det været særlig interessant at se på forholdet mellem den individuelle undervisning og sammenspil, hvor sammenspil i forskellige former udgør muligheder for de interkulturelle møder. Der er fundet forskellige variationer i GMA’s undervisningspraksis, og den positive virkning heraf understøttes af elevernes meget positive værdivurderinger, ikke mindst af elevernes meget positive oplevelse af mestring.

Ud fra en betragtning om interkulturel undervisning som en dynamisk proces vil det være afgørende at skabe muligheder for eleverne for at være aktive medskabere af den musikalske praksis og de musikalske fællesskaber. Dette fremstår eksempelvis tydeligt som et bærende princip i ‘Det Nodeløse Orkester’, hvor man netop arbejder med at udvikle et fælles musikalsk narrativ i en dialogisk proces.

Et betydningsfuldt bud på en tilgang til undervisning der skal fremme elevens selvaktivitet er dialogisk undervisning. Der indgår dialogisk undervisning på en del områder f.eks. i den Suzuki baserede undervisning og i rytmisk guitar, men der er også eksempler på monologisk anvisende undervisning.

Det er gennemgående tydeligt at undervisningstilgangen på GMA generelt er mestringsorienteret, i modsætning til en præstationstilgang. Således er der gennem undersøgelsen kommet eksempler frem, hvor elever har været afskærmet fra uhensigtsmæssige præstationskrav. Dette er ifølge lærerne forbundet med det som de betegner som GMA’s atmosfære.

Den pædagogiske atmosfære på GMA kan karakteriseres med tryghed og omsorg som centrale begreber, og omfatter desuden tillid, fællesskab og engagement. Da der er tale om en elevgruppe som omfatter elever med belastet baggrund, herunder flygtninge, fremstår netop etablering af tryghed og omsorg som afgørende betingelser for GMA’s interkulturelle musikpraksis.

På institutionsniveau fremstår den bærende vision med en overførsel af idegrundlaget i Middle East Peace Orchestra, som en interkulturel vision, der på elevniveau udmøntes i en variation af muligheder for kulturmøder, som tilsammen udgør det interkulturelle potentiale. Det er derfor nærliggende at pege på de pædagogiske og didaktiske potentialer i at forskellige undervisningstraditioner på lærerniveau kunne mødes og udvikles som del af institutionens interkulturelle praksis – muligheden for møder mellem forskellige undervisnings-traditioner og musikkulturer som del af institutionens interkulturelle praksis.

Der anbefales fremadrettet en evalueringstilgang for GMA i form af udviklingsevaluering, og en model som omfatter tre niveauer: elevniveauet, undervisnings-niveauet og det institutionelle niveau.

 

3.3 Sammenfatning – elevværdier

Glæde
Eleverne giver udtryk for at de bliver glade af musik, og af at frembringe musik, samt at man kan gøre andre glade med musik. Musikken giver glæde som energi eller ro. Glæde ved musikken kan desuden opstå i forbindelse med en oplevelse af flow og fordybelse, ofte i forbindelse med sammenspil. Mere end 80% af eleverne vurderer ‘glæde’ på højeste og næsthøjeste trin (4 og 5 på skalaen).

Fællesskab
Eleverne giver udtryk for at det betyder meget at lave musik sammen med andre, at have andre og venner at dele det med og få nye venner. Fællesskab vurderes endu højere end glæde med 84% på de to højeste trin.

Musikalsk meningfuldhed
Eleverne oplever meningsfuldhed som musikalsk forestilling og narrativitet meningsfuldhed ved at blive følelsesmæssigt rørt og ved at udtrykke følelser musikalsk. På del-området ‘følelser’ er der 75% som vurderer det på de to højeste niveauer (skalatrin 4 og 5), og der er en lille gruppe (7%) der giver udtryk for, at de ikke oplever denne værdi. På delområdet ‘musikalsk forestilling’ vurderer 70% det på de to højeste niveauer, og en mindre gruppe (17%) giver udtryk for, at de ikke oplever denne værdi (skalatrin 1 og 2). Det tyder således på, at der er individuelle forskelle på hvordan musikalsk meningsfuldhed opleves, hvilket kan have relation til både alder og undervisning.

Mestring
En vigtig værdi for eleverne er at være god til noget med musik, at mestre. Mestring ses også som udtryk for engagement og en positiv selvfølelse og omfatter den gode præstation. Det område der har det højeste gennemsnit er mestring. Fordelingskurven her er endnu stærkere »højrevendt« dvs der er en endnu større andel der er placeret på højeste og næsthøjeste trin, nemlig hele 90%.

Betydning for familien
For en stor del af eleverne har deres deltagelse i musikundervisning stor betydning for deres forældre, og de nyder stor opbakning og motivation hjemmefra. Opbakning og motivation hjemmefra hænger ofte sammen med familiernes værdisæt og musikkultur.