Støt os
Goldschmidts Musikakademi har som grundprincip, at musikundervisning skal være for alle, og derfor skal den være gratis.
Men det er naturligvis ikke gratis at drive vores skole. Derfor er vi afhængige af tilskud og donationer fra virksomheder, fonde og private. Ellers kan vi ikke udføre vores arbejde.
Vi ved, vi gør en kæmpeforskel for vores elever og deres familier. Vi ved også, at vi gennem musikken afhjælper både ensomhed, usikkerhed og manglende tillid. Den støtte, vi modtager, gør det muligt for os at betale husleje, aflønne vores lærere og købe instrumenter, så vi kan fortsætte med at hjælpe børn, unge og deres familier – og dermed også det samfund, vi er en del af.