Om os

Goldschmidts Musikakademi blev grundlagt i 2011 af musiker Henrik Goldschmidt, som ønskede at skabe et fælles rum, hvor børn og unge kan mødes i musikken og danne venskaber.

Vores grundtanke har siden begyndelse været, at undervisningen skulle være gratis for eleverne. På den måde sikrer vi lige adgang, fordi økonomien ikke bliver en stopklods. Vores formål er ikke at gøre eleverne til professionelle musikere, men at skabe en solid base for deres personlige vækst. Det gælder i særlig grad for især børn og unge i udsatte positioner, som vi hjælper med at finde et fællesskab gennem musikken.

Et akademi på tværs af landet

I dag er Goldschmidts Musikakademi en veletableret institution, hvor over 250 elever får gratis musikundervisning. Det meste af vores undervisning foregår i akademiets lokaler på Rentemestervej i Københavns nordvest-kvarter. Derudover har vi satellitter i Sydhavnen og i Greve samt en selvstændig afdeling i Aalborg.

Hos os er kalenderen næste altid fyldt med sjove og lærerige arrangementer. Du kan følge med i, hvad vi har på programmet, hvis du klikker ind på vores kalender, men et par eksempler er:

  • Vi arrangerer fire årlige koncerter, hvor eleverne kan vise, hvad de har lært.
  • Vores kor og orkestre optræder til koncerter ude af huset, hvor vi samarbejder med eksterne arrangører.
  • Vi afholder workshops, som giver eleverne et fagligt og socialt udbytte.
  • Vi har en lejrskole på Tisvilde Højskole, som bliver afholdt hvert år i september.

Goldschmidts Musikakademi bliver drevet på baggrund af fondsmidler og donationer. Derfor er vi altid på udkig efter hjælpende hænder, så vi kan  fortsætte vores arbejde med at skabe gode børneliv gennem musikken. Du kan læse mere om, hvordan du hjælper os her.