Støt os
(som virksomhed)
Gør en forskel
gennem musikken
Når I støtter Goldschmidts Musikakademi, hjælper din/jeres virksomhed børn og unge i marginaliserede positioner med at få et bedre liv på flere måder på én gang:
- Vores elever modtager højt kvalificeret musikundervisning
- Der er aktiviteter, som understøtter både elevernes faglige og sociale udvikling, fx koncerter, workshops og lejrskole
- Eleverne får bedre selvværd, øgede sociale kompetencer, et større netværk og en bedre trivsel
- Det har en positiv effekt på hele familien, når deres barn oplever, at det er værdifuldt og værdsat
- Eleverne møder andre, som har en anden religion, en anden etnicitet eller en anden social status
- Relationerne skaber indsigt og forståelse for hinanden og forebygger dermed konflikter fremadrettet
- Indsatsen gavner altså det enkelte barn, familien og samfundet
Vores arbejde indebærer alt fra undervisning til lejrskole
Undervisning
Eleverne får undervisning en gang om ugen. Ved nogle fag har vi holdundervisning, men i de fleste fag er det 30 minutters soloundervisning.
Instrumenter
Mange af eleverne har ikke mulighed for at købe egne instrumenter. Det er derfor muligt at låne instrumenter af os, så man også kan øve sig derhjemme.
Koncerter
Goldschmidts Musikakademi afholder årligt fire koncerter, så eleverne får mulighed for at spille for et publikum. Det er sjovt at spille koncerter, og derfor er det en væsentlig motivationsfaktor. Nogle af koncerterne er offentlige, mens andre holdes som lukkede arrangementer for et lille publikum.
Sammenspil
Når eleverne spiller sammen med hinanden, giver det dem følelsen af fællesskab og samarbejde. Derfor har vi flere faste orkestre og aktiviteter med sammenspil for alle niveauer, og derudover arrangerer vi skiftende sammenspilsgrupper til koncerterne.
Projekter
Vi arrangerer aktiviteter til gavn for vores elever enten alene eller i samarbejde med eksterne partnere, fx workshops, cd-indspilning, øvetimer med et professionelt orkester eller musikalske sommerkurser.
Lejrskole
Hvert år i september holder vi lejrskole med masser af musik, workshops og hyggeligt samvær. Det er en fantastisk måde at være sammen på, og eleverne tager positive oplevelser med hjem. Både socialt og fagligt. Normalt deltager mellem 50 og 60 elever.