Lejrskole 2019
I weekenden 6.-8. september var Goldschmidts Musikakademi afsted på den årlige lejrskole på Tisvilde Højskole, og som sædvanligt havde vi en forrygende weekend! Der blev spillet meget. Der blev også snakket meget, grinet en del, hujet, leget og spillet ulvespil. Det var præcis, som det skulle være. Temaet var Astrid Lindgren, så der blev arbejdet med både Pippi og Emil og Lille Idas sommervise. Korene brugte tiden på at lære en tyrkisk sang. Tostemmigt. Alt i alt et ret imponerende resultat hele vejen rundt efter en enkelt dags arbejde, hvor vi oven i købet fik tid til at gå en tur. Alle spillede for hinanden lørdag aften, og så var der godnathistorie og fri leg indtil sengetid. Tusind tak til alle, der deltog, både de søde elever og de fantastiske lærere!